lørdag den 9. marts 2013

Summertime - and the living is easy...

Jeg tog stort set direkte fra Swedish House Mafia til lufthavnen, for skulle ned og mødes med familien Seiff i Fort Myers, Florida - faktisk for at være helt præcis, skulle vi bo på Marco Island, tæt på Naples, hvor vi havde lejet et rigtig fint hus, med den fineste udsigt:
Det var en ren afslapnings ferie ved poolen og stranden, oftest havde jeg også en fancy drink i hånden, så det var bestemt ikke til at klage over. Kan efterhånden rigtig godt mærke hvor meget jeg savner sol og sommer, så var rigtig dejligt at have en 5 dage med omkring de 25 grader - jeg nåede endda også at få mig en lille solskoldning, på trods af jeg var storforbruger af solcreme - allerede den første dag måtte jeg hente nye forsyninger, da jeg havde opbrugt altsammen.
Vi var i Florida for at besøge nogle af familiens venner, som er taget derned måneden ud for at besøge bedsteforældrene, de bor så i bedsteforældrenes hus, som nærmest er som et resort, med flag bag på liggestolene, så man behøvede ikke engang rejse sig for at få en drink eller noget og spise, og med adgang til Marriott Hotel på Marco Island med strand og pool der også. Derfor hang vi rigtig meget ud ved deres dér, da det var et rigtig lækkert sted.

             
             
Der ved poolen en sø, hvor vi så vaskeægte alligatorer. De lå simpelthen helt oppe ved husene og midt på golfbanerne og solede sig - det er godt nok ikke noget man ser hver dag i Danmark, så det havde jeg det lidt underligt med. Det var lidt noget andet da jeg var med Line i Everglades, for det var midt ude i en sump, men her var det op og ned af hvor folk bor, det tror jeg aldrig jeg ville kunne vænne mig til.
Det var en rigtig dejlig, lidt anderledes ferie i forhold til hvad jeg ellers har holdt af ferier herovre. Normalt har jeg simpelthen så travlt med sightseeing osv, så jeg er helt smadret når jeg kommer hjem fra ferie, så det var virkelig lækkert med ren afslapning - jeg fik læst en masse bøger, badet, solet mig og prøvet forskellige drinks i løbet af den uge, så der vidst intet at kimse af.. :)

Forresten så druknede mit kamera halvvejs i ferien, så der kommer nok ikke så mange billeder det næste stykke tid medmindre jeg snupper nogle andres og låner. Så hvis der er nogle der skulle have en særdeles stor trang til at sponsorere et nyt kamera til mig, så tager jeg imod med kyshånd.. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar