21 er jo den amerikanske udgave af den danske 18-års fødselsdag, da man i USA skal være 21 år for at drikke alkohol, som de fleste nok ved, og det var jo bestemt en anledning der burde fejres, derfor havde jeg inviteret alle pigerne til fødselsdags middag på Firestone.
Jeg hentede Amanda efter arbejde, og vi tog ned på en bar først for at drikke et par drinks, så hun kunne have sin(e) første (officielle) offentlige drink. Derefter tog vi som sagt på Firestone, hvor vi mødtes med Kathi, Naemi, en af Naemis venner, Anetka og Jenny, som ventede på os. Her fik vi rigtig lækker mad, drinks - hvis man var over 21, og Amanda fik sine fødselsdagsgaver. Jeg har det seneste stykke tid hørt en masse brok om hun har ondt i ryggen, så derfor tænkte jeg, at nu var det nok, og jeg har derfor købt hende en massage - jeg købte også en til mig selv, for jeg vil da ikke snydes. :)
Da restauranten halvt om halvt smed os ud besluttede mig og Amanda os for, at det jo kun var tirsdag en gang om ugen, så derfor tog vi hen til en anden bar og fik os et par drinks inden det var tid til at gå i seng. Man burde simpelthen have fødselsdag noget oftere, vi fik gratis drinks alle vegne også mig selvom det slet ikke var min fødselsdag, men det klager jeg bestemt ikke over. :)
Endnu engang tillykke til Amanda, nu skal det nok gå helt galt når vi kan begynde at gå i byen - altså ihvertfald indtil kl. 1, hvor det jo er ulovligt at udskænke alkohol efter i Delaware, ik?... :)
Naemi, Kathi, mig, Amanda og Anetka
Billede lånt af Kathi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar