Så blev det endnu engang påske i USA - hvilket kun varer en dag her, i forhold til DKs 5 dages påske, men det betyder bestemt ikke at det ikke skal fejres. Der blev tegnet påske-tegninger, klippet gækkebreve, farvet æg og sået karse, så har rigtig fået sneget danske påsketraditioner med ind kan i nok høre :)
Der skete det, at Mille og Tine skulle på påskeferie i New York, så vi fik arrangeret at jeg skulle mødes med dem en dag, så vi rigtig kunne hygge.
Jeg tog bussen kl. 10 lørdag morgen fra Wilmington og havde så hele dagen i New York med disse skønne mennesker. Vi var så heldige at vejret var fantastisk dejligt, omkring 15 grader og sol, så dagen blev selvfølgelig brugt udenfor. Vi startede ud med at få lidt og drikke, mens vi fik snakket om hele verdenssituationen - det er efterhånden længe siden jeg jeg har set nogle af dem, så der var rigeligt at snakke om!
Senere på dagen besluttede vi os for at tage en hestevognstur i Central Park, da ingen af os har prøvet det før og vejret var perfekt til det, så det gjorde vi! :)
Det var en rigtig dejlig dag, blev rigtig forkælet - meget mere end jeg sikker har fortjent ;)
Det er nok svært helt at forstå, men det at se et ansigt hjemmefra er bare simpelthen så dejligt når det er 13 måneder siden, at jeg sidst havde benene på dansk jord - man føler sig helt hjemme. Selvom man ikke har set hinanden eller snakket sammen i lang tid, er det at have noget hjemmefra er virkelig dejligt og trygt!
Fortsat god ferie, vi ses hjemme i Danmark! :)
Landet ligget således, at man ikke kan få kødsovs i USA, for hvis man bestiller en får man mest af alt en tomatsovs, der, hvis man er meget heldig, har en lille snert af kød. Så det var Elle-bælle-beth og jeg ret trætte af, så derfor besluttede vi os for at lave en rigtig dansker aften med ordentlig dansker kødsovs!
Det smagte godt!!!
Efter mad + en masse, masse snak, besluttede vi os for at spise kage og se Prinsen af Egypten (Disney filmen om moses), så det var ren hygge kan i nok fornemme.
Jeg har bestemt mig for at lære om Kristendommen, så er Elsebeth så sød og hjælpe mig med at blive klogere på det, og Prinsen af Egypten er nu en meget god måde at lære om det om, hvis jeg skal sige det :)
I dag fik jeg pakke fra mine søde forældre med påskegave med nogle penge i, nougat-æg og en hoptimist. Derudover var der masser af chokolade, vingummi, lakrids, bonbon bolsjer, marcipan-æg, tyggegummi og fødselsdags gave og sikkert nogle andre ting jeg har glemt.. Så kan jeg klare mig lidt igen, med nye forsyninger :)
Der var selvfølgelig også en ting til Jack, han skal jo aldrig snydes. Han fik derfor kanin-chokolader, de er bestemt et stort hit, så vi har allerede startet på rationering ;)
Endelig fyldte Amanda 21 år, så nu er hun i USA også en ægte voksen ;)
21 er jo den amerikanske udgave af den danske 18-års fødselsdag, da man i USA skal være 21 år for at drikke alkohol, som de fleste nok ved, og det var jo bestemt en anledning der burde fejres, derfor havde jeg inviteret alle pigerne til fødselsdags middag på Firestone.
Jeg hentede Amanda efter arbejde, og vi tog ned på en bar først for at drikke et par drinks, så hun kunne have sin(e) første (officielle) offentlige drink. Derefter tog vi som sagt på Firestone, hvor vi mødtes med Kathi, Naemi, en af Naemis venner, Anetka og Jenny, som ventede på os. Her fik vi rigtig lækker mad, drinks - hvis man var over 21, og Amanda fik sine fødselsdagsgaver. Jeg har det seneste stykke tid hørt en masse brok om hun har ondt i ryggen, så derfor tænkte jeg, at nu var det nok, og jeg har derfor købt hende en massage - jeg købte også en til mig selv, for jeg vil da ikke snydes. :)
Da restauranten halvt om halvt smed os ud besluttede mig og Amanda os for, at det jo kun var tirsdag en gang om ugen, så derfor tog vi hen til en anden bar og fik os et par drinks inden det var tid til at gå i seng. Man burde simpelthen have fødselsdag noget oftere, vi fik gratis drinks alle vegne også mig selvom det slet ikke var min fødselsdag, men det klager jeg bestemt ikke over. :)
Endnu engang tillykke til Amanda, nu skal det nok gå helt galt når vi kan begynde at gå i byen - altså ihvertfald indtil kl. 1, hvor det jo er ulovligt at udskænke alkohol efter i Delaware, ik?... :)
Denne måneds møde var Laser Tag, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Vi var delt ind i to hold, og så galt det ellers bare om at skyde løs på hinanden. Jeg havde det utrolig sjovt, og løb rundt som en anden James Bond, hvis jeg havde kunne finde ud af at lave rullefald, så havde jeg sikkert også gjort det!
Det er helt klart noget jeg godt kunne tænke mig at prøve igen, problemet er bare de fleste steder er for børn, vi havde det for os selv efter lukketid, men tænker bare at jeg måske virker lidt creepy, hvis jeg render rundt sammen med alle børnene, mens deres forældre venter udenfor.. Eller er det bare mig? ;)
Efter Laser Tag tog Elsebeth, Amanda, Naemi og jeg ud og spise på en mexikansk restaurant - Kathi sluttede sig til senere.. Det eneste jeg egentlig vil fortælle med det er; at vi betalte $22 i altfor fire menneskers aftensmad!!! Jeg var sikker på jeg skulle blive syg og dårlig dagen efter, men det blev jeg slet ikke, så det var jo ret heldig.. ;)
I dag er det et år siden jeg sagde farvel til mor, far, Stine, farmor og Charlotte i Københavns lufthavn.. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er et år siden - på den ene side føler jeg, at jeg lige forlod Danmark, på den anden side føles det som en evighed siden.
Jeg har ændret mig så utrolig meget i det år jeg har været afsted, jeg har mødt de sødeste mennesker som vil være i mit hjerte resten af mit liv, jeg har oplevet nogle af de mest fantastiske steder i USA og jeg har fået så mange utrolig gode kvaliteter jeg kan tage med mig fremover i livet.
Selvom det måske lyder lidt tosset, så føler jeg mig som et nyt og forbedret menneske; jeg er blevet meget bedre til at se alt det positive i livet, og jeg sætter meget mere pris på alting. Jeg har fået meget mere ud af denne her oplevelse end jeg nogensinde havde drømt om, og nyder hver evig eneste øjeblik af det.
Hvis jeg ikke havde besluttet at forlænge mit ophold, ville i går havde været min sidste arbejdsdag, og jeg ville i løbet af den næste måned være på vej hjem til Danmark. Selvfølgelig glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til at se min familie og venner derhjemme, men jeg er glad for jeg har valgt at blive her lidt længere. Jeg føler mig på ingen måde klar til at forlade det endnu, har stadig så mange ting jeg gerne vil opnå med mit ophold her, og jeg er simpelthen så spændt på de næste 9 måneder.
The longer you wait for something, the more you appreciate it, because everything worth having, is definitely worth waiting for.
Til mine venner og familie i Danmark: I er værd at vente på, jeg savner jer allesammen utrolig meget, og tænker tit på når jeg endelig er hjemme hos jer igen. Det her er noget jeg gør 100 % for mig selv, og er noget jeg har brug for at gøre før jeg går i gang med resten af mit liv. Dét at i har støttet mig i alle mine valg gennem denne rejse betyder rigtig meget for mig, og er noget jeg sætter rigtig stor pris på. Vi ses om 9 måneder. Elsker jer ♥
Glæder mig til at se hvad der venter mig på den sidste del af min rejse, og jeg vil nyde hver evig eneste sekund jeg har tilbage før jeg er hjemme i gode gamle Danmark.
USA - jeg elsker dig, du har ændret mit liv permanent! ♥♥♥
Der skete det, at jeg opdagede at mit kørekort udløber i morgen, så du kan tro jeg fik travlt. Så i dag har jeg været nede på DMV kontoret for at få nyt kørekort igen igen, så jeg de sidste 9 måneder også kan race rundt i det amerikanske. Det gik nemt, efter en halv time havde jeg et fint nyt kørekort i hånden, så nu er jeg klar til at cruise videre ;)
Der er også sket det forfærdelige at jeg har druknet mit kamera da jeg var i Florida i sidste uge (JA jeg skal nok snart få opdateret min blog), så regn ikke med mange billeder i den kommende tid.. :(
Så blev det tid til at sige farvel til endnu en af mine venner, denne gang var det Miriam, som har afsluttet sit år, og skal tilbage til Tyskland. Hun inviterede os til farvel-middag på The Melting Pot, som er en fondue-restaurant i Wilmington - dog var der ikke nogle af os der fik ægte fondue, vi valgte alle en salat, så vi kunne spare alle kalorierne til chokolade fondue til dessert. ;)
Det var en rigtig hyggeligt aften på trods af anledningen, det lyder lidt kynisk at sige; men er nok efterhånden blevet vant til at sige farvel, selvom det bestemt stadig ikke er, og nok heller aldrig bliver, min favorit ting at gøre. Til gengæld er jeg også helt sikker på, at de mennesker jeg er kommet tættest ind på i løbet af min tid i der amerikanske, kommer jeg også til at se igen senere hen i livet, så dét hjælper helt sikker lige at huske på, når man står i situationen og siger farvel til folk.
Jeg tog stort set direkte fra Swedish House Mafia til lufthavnen, for skulle ned og mødes med familien Seiff i Fort Myers, Florida - faktisk for at være helt præcis, skulle vi bo på Marco Island, tæt på Naples, hvor vi havde lejet et rigtig fint hus, med den fineste udsigt:
Det var en ren afslapnings ferie ved poolen og stranden, oftest havde jeg også en fancy drink i hånden, så det var bestemt ikke til at klage over. Kan efterhånden rigtig godt mærke hvor meget jeg savner sol og sommer, så var rigtig dejligt at have en 5 dage med omkring de 25 grader - jeg nåede endda også at få mig en lille solskoldning, på trods af jeg var storforbruger af solcreme - allerede den første dag måtte jeg hente nye forsyninger, da jeg havde opbrugt altsammen.
Vi var i Florida for at besøge nogle af familiens venner, som er taget derned måneden ud for at besøge bedsteforældrene, de bor så i bedsteforældrenes hus, som nærmest er som et resort, med flag bag på liggestolene, så man behøvede ikke engang rejse sig for at få en drink eller noget og spise, og med adgang til Marriott Hotel på Marco Island med strand og pool der også. Derfor hang vi rigtig meget ud ved deres dér, da det var et rigtig lækkert sted.
Der ved poolen en sø, hvor vi så vaskeægte alligatorer. De lå simpelthen helt oppe ved husene og midt på golfbanerne og solede sig - det er godt nok ikke noget man ser hver dag i Danmark, så det havde jeg det lidt underligt med. Det var lidt noget andet da jeg var med Line i Everglades, for det var midt ude i en sump, men her var det op og ned af hvor folk bor, det tror jeg aldrig jeg ville kunne vænne mig til.
Det var en rigtig dejlig, lidt anderledes ferie i forhold til hvad jeg ellers har holdt af ferier herovre. Normalt har jeg simpelthen så travlt med sightseeing osv, så jeg er helt smadret når jeg kommer hjem fra ferie, så det var virkelig lækkert med ren afslapning - jeg fik læst en masse bøger, badet, solet mig og prøvet forskellige drinks i løbet af den uge, så der vidst intet at kimse af.. :)
Forresten så druknede mit kamera halvvejs i ferien, så der kommer nok ikke så mange billeder det næste stykke tid medmindre jeg snupper nogle andres og låner. Så hvis der er nogle der skulle have en særdeles stor trang til at sponsorere et nyt kamera til mig, så tager jeg imod med kyshånd.. ;)
Der skete det at jeg og Amanda havde billetter til Swedish House Mafia og det skulle udnyttes fuldt ud, så derfor valgte vi allerede at tage til Brooklyn allerede dagen inden.
Jeg kørte simpelthen hele vejen fra Wilmington til Brooklyn, og er ret stolt af mig selv; vi farede hverken vild eller noget som helst, og jeg var så afslappet, så ingen gik i panik over rent faktisk at køre i New York, så det var jo meget heldigt.
Dagen blev faktisk mest brugt på hotellet for at være helt ærlig. Vi havde bestemt os for at tage ud i det New York'ske natteliv, så der blev gjort klar for den helt store guldmedalje. Vi havde både medbragt iPod-dock og vodka, så der var fest og glade dage.. :)
Om aftenen tog vi på Webster Hall - da vi endelig fandt derhen, vi fik taget subwayen den forkerte vej et par gange. Det var ikke særlig sjovt, så vi valgte efter et par timer og tage hjem igen, så vi kunne nå at få lidt søvn inden vi skulle tjekke ud af hotellet næste morgen.
Udsigt til Manhatten fra hotellet
Endelig kom dagen hvor vi skulle se skønne SHM, men vi havde lige en dag vi skulle få til at gå først. Derfor tog vi tilbage ind til Manhattan og tog på lidt sightseeing - nu tror jeg efterhånden også jeg har set alle attraktionerne et par gange, og så skulle der også shoppes lidt på 5th Avenue selvfølgelig :)
Da klokken nærmede os SHM-tid, tog vi tilbage til hotellet, hvor bilen stadig var parkeret, så vi kunne gøre os klar til koncerten. Der blev både skiftet tøj, lagt make-up og malet med "glow-in-the-dark"-maling inde i bilen, hvem har brug for et hotelværelse?
Vi ankom næsten til tiden til Barclay Centeret hvor Otto Knows var i fuldt gang, og da vi havde sneget os til bedre pladser var det endelig tid til noget Swedish House Mafia... Yaaaaay!
Jeg kan hilse og sige det var FANTASTISK!!! Det er i top 5 af de bedste oplevelser jeg har haft i USA. Hele stemningen var fuldstændig ubeskrivelig, man kunne virkelig mærke at det ikke var hvilken som helst tour, men deres sidste tour. Jeg er så glad for at jeg er så priviligeret, og at jeg kunne være en del af den koncert - det var en helt fantastisk oplevelse jeg sent vil glemme :)
Jeg optog nogle videoer til koncerten, men eftersom lyden ikke var så fantastisk god i vores sektion - sådan er det desværre når man kun køber de billige billetter, har jeg valgt en video jeg fandt på youtube i stedet.
Da de spillede Don't you worry child, havde vi egentlig mega gode pladser, alt lyden fra folk gik direkte op til vores ører, så vi kunne høre alle 20-30.000 mennesker synge med på sangen, det lød simpelthen så fedt, fik helt gåsehud.. :)
