fredag den 1. februar 2013

This is why I love my life...

Jeg sad lige og tænkte på hvor heldig jeg er..
Jeg har i løbet af 2012 oplevet flere ting og steder end nogle mennesker gør gennem hele deres liv, og 2013 bliver om ikke andet endnu vildere..

Jeg er i 2012 flyttet til Wilmington, Delaware, USA, hvilket har været en kæmpe fantastisk, men også udfordrende oplevelse. I løbet af året har jeg besøgt nogle af verdens mest vidunderlige steder og har haft så mange uforglemmelige oplevelser. Jeg har været i New York City, Baltimore, Philadelphia, Annapolis, Washington DC, Universal Studio i Orlando, Atlantic City, Key West, Bahamas, Seattle, Miami, Fort Lauderdale og Niagara Falls, jeg har været til baseball- og football kampe, jeg har sprunget ud af et fly, jeg har været til Loaded Festival, jeg har været i to forskellige Six Flags parker, jeg har overlevet en ægte amerikansk orkan, jeg har oplevet alle de amerikanske helligdage på tæt hold og sidst men ikke mindst, har jeg mødt de mest fantastiske mennesker man overhoved kan forestille sig.

Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at 2012 har været det bedste, vildeste, sjoveste, fantastiske, udfordrende, krævende og mindesværdige år i mit liv, men jeg er begyndt at blive i tvivl om, om 2013 mon kan ende med at vinde den titel.
Det bliver ihvertfald en helt utrolig hård kamp, for på programmet for 2013 står der allerede; New Orleans, Tiesto, Swedish House Mafia, Naples, Boston, Miami, Justin Bieber, Atlantic City, Chicago, Disney World, San Francisco, Grand Canyon, Las Vegas, Los Angeles og selvfølgelig mit fantastiske New York City, Philly og hvad der ellers sniger sig ind hen af vejen..

Min tid i USA er intet mindre end en lang rejse, ikke kun rent bogstaveligt rundt i landet, men jeg personligt går også gennem en rejse, og er blevet meget mere bevidst omkring mig selv og hvem jeg er. Selvfølgelig har jeg her også både gode og dårlige dage ligesom alle andre, men det handler bare om at huske på hvor meget jeg egentlig har opnået i løbet af de sidste 11 måneder.

Til sidst vil jeg faktisk gerne lige rette mig selv, alt det her har intet at gøre med at jeg er heldig. Jeg har virkelig kæmpet hårdt for alt hvad jeg har opnået i min tid i USA, jeg har forladt alt og alle jeg kender, jeg har stået på egne ben, og jeg har set ind af, hvad jeg som person kan ændre for at jeg kan blive et lykkeligere mennesker. Det har bestemt ikke været en kort og nem proces, men det har været det hele værd, der er lang vej endnu, men jeg er på vej...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar