onsdag den 20. februar 2013

Bowling, friends and ears that doesn't work..

Okay, så i går var den helt galt med mine ører, det føltes næsten som om de var faldet af, og havde så høj feber at jeg næsten ikke vidste hvem jeg selv var - så Jenna tog alle hendes læge instrumenter med hjem i frokost pausen, så vi kunne se hvad der mon var galt med mig. Det viser sig så jeg har fået infektion i lungerne og ørebetændelse på begge ører, så kan bedre forstå jeg et kort øjeblik troede jeg skulle dø... Så jeg fik mig straks noget antibiotika og resten af dagen fri så jeg kunne komme ovenpå igen. Min første sygedag (som faktisk kun var en halv sygedag) på knap et år, så det synes jeg selv er ret godt klaret.. :)

I dag har det allerede hjulpet med alle de milliarder af piller jeg har spist, jeg er blevet så frisk at jeg endda kunne tage med min kontaktgruppe ud og bowle her til aften. Jeg kunne godt nok ikke høre hvad nogle af dem sagde, for ørene er den stadig helt galt med, men jeg smilte bare og gav dem ret i alting, så den klarede jeg snildt - tror slet ikke de opdagede det ;)

Nu står den lige på to dages arbejde mere og på lørdag går turen til Philadelphia, hvor jeg skal se Tiesto sammen med Amanda og Jessica, så jeg vil gøre mit bedste for at skynde mig at blive frisk som en havørn, jeg skulle jo gerne kunne høre musikken også! Forresten, har vi købt "Glow in the dark"-body paint, så det skal nok blive rigtig festligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar