I dag er blevet nydt i dejligt vejr med dejligt selskab. Elsebeth, Kathi og jeg tog ned til vores pool for at nyde solen og bade - desværre nøjedes jeg med solen, da jeg tidligere i dag fik en wax, så tænkte bakterier nok ikke var det bedste.
Det har været 30 grader hele dagen, så vi er allesammen blevet lidt solskoldede, så det kunne jo ikke være bedre ;) Det var rigtig hyggeligt eftersom ingen af os har set hinanden i rigtig lang tid pga familie/venne besøg osv, så der var masser snak og historier der skulle deles.
Da vi var solskoldede nok blev vi enige om at holde BBQ og Amanda mødtes også med os, desværre var grillen løbet tør for gas, så det blev bare en indendørs-aftensmad i stedet, vi valgte dog at holde picnic på tæppe udenfor med vores mad, så var det næsten som BBQ ;)
Jeg ved godt jeg har været elendig til at opdatere min blog, har bare hverken haft tiden eller motivationen til det, men håber snart jeg kan få taget mig sammen. Jeg har siden sidst både været i Boston og Chicago, så der er masser at fortælle om. Jeg mangler også stadig Bahamas og New Orleans, så det er bare lidt uoverskueligt, men skal nok komme til det... engang.. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar