lørdag den 12. januar 2013

Where have you been?

Jeg undskylder på forhånd for min "wall-of-text" update, er ikke selv fan er blogs med alt for meget tekst på, jeg er selv mere hvad jeg vil kalde "billedbogs-typen", men sådan er livet nu engang når man er en doven blogger....

Okay, så siden nytår har mit liv her i Amerika simpelthen været så stressende, så har haft valgt at skrue lidt ned for min "Danmark"-aktivitet her på det seneste og koncentrere mig om de personer jeg har herovre - jeg har ikke glemt nogle af jer, men nogle gange kan det godt være ret hårdt at skulle leve to forskellige liv i to forskellige lande på samme tid, så må vælge at priotere hvor jeg vil bruge mine kræfter.

Derudover er Jack stoppet med at sove til middag, hvilket også betyder min arbejdsdag er på ca. 10 timer uden pauser nu, og derfor er min tid hvor jeg skrev blog, skypede og andre (cyber)sociale ting lidt blevet taget fra mig. Derfor har jeg stadig heller ikke fået opdateret fra da jeg var ude og snorkle ved Key West og fra vores tur til Bahamas, men mon ikke det kommer en dag?

For en uge siden, altså sidste søndag, tog jeg hjem til Amanda, hvor vi besluttede os for at gå en tur ned i Downtown Wilmington, hvilket også var mit første rigtige besøg dernede - men det var vel egentlig også på tide eftersom jeg inden længe har været her et år.... Om aftenen mødtes vi med Naemi og Miriam for aftensmad på Pizza By Elizabeths, så "USA-social" er jeg da ihvertfald. :)
             
Denne uge startede rigtig dejlig med en omgang shopping i mandags. Jenna påstod at mine Converse ikke var passende til snevejr, så mig og Jack blev sendt i Marshalls for at kigge efter vinterstøvler. Da jeg bare skulle have et eller andet billigt til at varme mine fødder, blev det til disse støvler for $20.
Jeg er stor fan af at shoppe sammen med Jack, for hvis jeg ser noget jeg kan lide, spørger jeg ham altid om han synes jeg skal købe det, og hans standard svar er altid "Yes", så derfor endte jeg denne gang to tasker/pung/kald-det-hvad-du-vil, som jeg overhoved ikke har brug for, men som jeg blev nød til at eje..... :)
Efter shopping gik vi en rigtig lang tur på stranden. Det har været super lækkert vejr denne uge, i tirsdags rundede vi endda de 20 grader, så det er blevet nydt fuldt ud.
 
Onsdag startede jeg i kirke. Eller skole...
Jeg har i noget tid gået med tanker om at søge ind på Engelsk når jeg kommer hjem, og da mit gymnasiegennemsnit ikke umiddelbart er godt nok til at komme ind, fortalte en studievejleder mig, at jeg ville være en god kandidat til at søge kvote 2, da jeg jo kommer til at bo herovre i knap 2 år. Derfor har jeg tænkt mig at prøve at forøge mine chancer, ved at tage forskellige engelsk kurser, mens jeg er herovre, så mit CV ser rigtig flot ud når jeg skal til at søge.
Et engelsk kursus på et Amerikansk college eller universitet koster omkring $900, så det er fuldstændig vanvittigt, derfor gik jeg på jagt efter en billigere løsning og endte med at finde et gratis kursus i en kirke i New Castle - det er jo selvfølgelig ikke ligeså godt, som et officielt college/universitets kursus, men det er da bedre end ingenting.
Da vi (Amanda, Kathi, Naemi og jeg) kom ind i kirken og snakkede med en af lærerne, troede hun vi var der for at observere. Jeg blev ved med at påstå, at jeg altså skulle deltage, men hun kunne ikke forstå jeg skulle deltage i et kursus i English as a second Language når mit sprog jo altså var engelsk, og måtte så forklare hende at engelsk altså ikke er mit modersmål - så det gav noget af et selvtillids-boost, er jo ikke vant til at være god til engelsk, og efterhånden får jeg rigtig mange komplimenter, så det er rigtig dejligt. :) Vi kom allesammen i den Advanced English klasse, og vores lærer er rigtig venlig, så tror det bliver nogle rigtig hyggelige timer, hvor vi skal lære om hele den amerikanske kultur, -system og selvfølgelig -sprog.

I går mødtes jeg og Amanda med Jenny, en ny (tysk) au pair, som lige er flyttet hertil. Vi tog ud og spiste på Panera Bread og derefter i biografen for at se Zero Dark Thirty, hvilket er en film om hvordan man fangede Osama Bin Laden. Jeg vidste ikke en pind inden filmen om hvad der egentlig skete dengang de fandt ham, så jeg fandt filmen utrolig interessant og informativ. Jeg ved den kommer til Danmark engang i februar, og synes bestemt alle burde tage ind og se den, men forbered jer på, at det er en 2,5 times film, så sæt tid af til den og tag ikke ind og se den kl. 10.30, som vi gjorde, for så kommer i først hjem kl. 2 ;)

I dag er min 10 måneders dag med USA, så om to ugers tid har jeg været her halvdelen af tiden, jeg forstår slet ikke hvor tiden blev af?!?!
Inden jeg ser mig om sidder jeg i gode gamle Danmark igen med flere tons bagage, både rent bogstaveligt med alt for mange kufferter, med alt for meget lort i - ja, jeg ved allerede ikke hvordan jeg nogensinde skal få transporteret alle de ting jeg har samlet mig med hjem igen, men også bagage, som i rent metaforisk med alle de fantastiske oplevelser jeg har fået af at være herovre.
Kan ikke påstå andet end at denne oplevelse har gjort mig til et meget stærkere menneske, og det har givet mig så meget mere end jeg nogensinde kunne drømme om da jeg stadig sad i DK - jeg er super spændt på at se hvad resten af mit ophold kommer til at bringe :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar