Det ser godt nok ud til det bliver regn senere, men må nyde det så længe det varer :)
onsdag den 30. januar 2013
Is it summer now?
I mit sidste indlæg brokkede jeg mig over kulde og vinter.. Man skulle tro der sidder nogle med en jævnt stor magt, som virkelig gerne vil have mit humør op, for fra den ene dag til den anden blev det pludselig sommer.. Vågnede i morges til fuglesang, sol og dejligt vejr, så det kan da gøre selv den sureste citron glad i låget ;)
Det ser godt nok ud til det bliver regn senere, men må nyde det så længe det varer :)
Det ser godt nok ud til det bliver regn senere, men må nyde det så længe det varer :)
mandag den 28. januar 2013
Winter time..
Okay, jeg har været verdens dårligste blogger i denne her måned...
Vinteren er for alvor indtrådt i Delaware både i vejr og sind. Temperaturen har ikke rigtig vidst sig på den gode side af 0 i utrolig lang tid, så det er snart ved at være lidt halv deprimerende. Heldigvis går turen snart til New Orleans med Line, hvor vi da får lidt bedre vejr end her...
Jeg har de seneste uger været hårdt plaget af søvnløshed, kan simpelthen ikke falde i søvn. Når jeg så endelig falder i søvn, som har de fleste nætter været omkring kl 2, vågner jeg op i løbet i natten og kan ikke falde i søvn igen. Så skulle man tro, at jeg om morgenen var helt væk kl 7.45 når vækkeuret ringer, men det er heller ikke tilfældet, for de fleste morgener er jeg vågnet før og bare ligget og gloet, eller nu er jeg faktisk startet på at tage ned og træne inden arbejde, da jeg jo alligevel er vågen. Det har helt klart taget ret hårdt på min energi og mit humør, at jeg har været i så stort søvnunderskud, og har også gjort at jeg har haft en noget negativ tankegang.
Siden jeg forlod Danmark er der sket rigtig meget med mig personligt, jeg ser altid tingene fra den lyse side, og har af flere personer fået komplimenter om at jeg er et af de mest positive mennesker de har mødt, så det er jo kun rigtig dejligt:)
Men de sidste par uger, hvor mit energiniveau har været utrolig lavt, er lidt af den "negative-Louise" kommet frem, men tror det er meget normalt, at det er svært at holde fanen høj hvis kroppen er i underskud.
Jeg har haft tænkt rigtig meget over, at jeg jo engang skal tilbage til Danmark, og hvordan det bliver at skulle til at vænne sig til et "normalt" liv igen.. Det har været rigtig svært for mig, at se hvordan det kan blive en succes, eftersom mit liv jo er her nu, og dét at jeg hverken vil have noget sted at bo, en studieplads eller et arbejde, gør lidt at jeg får følelsen om der overhoved er noget at komme hjem til...
Selvom det muligvis ikke er intentionerne hjælper det heller ikke på min tankegang, at flere i DK halvt om halvt har valgt at ligge mig på hylden - ude af øje, ude af sind. Det kan godt være at det er mig der tager det alt for tungt, men når nogle ikke har givet lyd fra sig de sidste 11 måneder, nogle konsekvent aldrig svarer på mine beskeder, og at jeg ser beskeder jeg har sendt på facebook-vægge blive slettet uden at blive svaret på, gør kun mine tanker om, hvad fanden der er at komme hjem til værre.. Jeg var blevet advaret, så var godt klar over, at når man vælger at flytte ud af landet i lang tid, finder man ud af hvem der er rigtige venner og hvem der ikke er. Men må ærlig indrømme, der er nogle jeg er blevet rigtig skuffet over. Jeg har heldigvis nogle rigtig gode veninder, som jeg har holdt kontakten med - måske ikke hver dag, hver uge eller hver måned, det er ikke hvor ofte, som er det essentielle, det er dét, at der er en gengældt interesse i at holde et venskab ved lige på trods af, at jeg er på den anden side af atlanten.
Lige nu er det et rigtig stort ønske for mig at kunne blive herovre og studere, starte forfra og være den person jeg ønsker at være, i stedet for at komme hjem og komme ind i en gammel rolle, som er svær at komme ud af. Det ville desværre blive rigtig svært rent økonomisk, da det er rigtig dyrt at studere herovre!
Jeg tror, at det er godt for mig, at være så ærlig som muligt omkring mine følelser og tanker omkring at vende hjem til Danmark igen, at det faktisk ikke pt står min ønskeliste, så mine venner og familie ved at det (allerede nu, 10 måneder inden) er rigtig hårdt for mig bare at tænke på.
Jeg har heldigvis en sød familie og nogle fantastiske venner, som jeg ved nok skal være der for mig og hjælpe mig med at tilvænnes til at være hjemme igen - og er sikker på når jeg nærmer mig udgangen af dette år, skal jeg nok begynde og glæde mig til at se alle igen.
Jeg er begyndt at tage nogle vitaminer, som hedder Melatonin. Det er et stof hjernen udvikler selv når man kobler hjernen fra og kroppen slapper af, at tage disse piller hjælper derfor hjernen til at få endnu mere melatonin, så man mister rastløsheden og falder i søvn om aftenen. Så jeg håber, at de snart begynder at hjælpe så jeg får en bedre nattesøvn, og når dét sker er jeg sikker på, at det hele ser meget lysere ud.
Vinteren er for alvor indtrådt i Delaware både i vejr og sind. Temperaturen har ikke rigtig vidst sig på den gode side af 0 i utrolig lang tid, så det er snart ved at være lidt halv deprimerende. Heldigvis går turen snart til New Orleans med Line, hvor vi da får lidt bedre vejr end her...
Jeg har de seneste uger været hårdt plaget af søvnløshed, kan simpelthen ikke falde i søvn. Når jeg så endelig falder i søvn, som har de fleste nætter været omkring kl 2, vågner jeg op i løbet i natten og kan ikke falde i søvn igen. Så skulle man tro, at jeg om morgenen var helt væk kl 7.45 når vækkeuret ringer, men det er heller ikke tilfældet, for de fleste morgener er jeg vågnet før og bare ligget og gloet, eller nu er jeg faktisk startet på at tage ned og træne inden arbejde, da jeg jo alligevel er vågen. Det har helt klart taget ret hårdt på min energi og mit humør, at jeg har været i så stort søvnunderskud, og har også gjort at jeg har haft en noget negativ tankegang.
Siden jeg forlod Danmark er der sket rigtig meget med mig personligt, jeg ser altid tingene fra den lyse side, og har af flere personer fået komplimenter om at jeg er et af de mest positive mennesker de har mødt, så det er jo kun rigtig dejligt:)
Men de sidste par uger, hvor mit energiniveau har været utrolig lavt, er lidt af den "negative-Louise" kommet frem, men tror det er meget normalt, at det er svært at holde fanen høj hvis kroppen er i underskud.
Jeg har haft tænkt rigtig meget over, at jeg jo engang skal tilbage til Danmark, og hvordan det bliver at skulle til at vænne sig til et "normalt" liv igen.. Det har været rigtig svært for mig, at se hvordan det kan blive en succes, eftersom mit liv jo er her nu, og dét at jeg hverken vil have noget sted at bo, en studieplads eller et arbejde, gør lidt at jeg får følelsen om der overhoved er noget at komme hjem til...
Selvom det muligvis ikke er intentionerne hjælper det heller ikke på min tankegang, at flere i DK halvt om halvt har valgt at ligge mig på hylden - ude af øje, ude af sind. Det kan godt være at det er mig der tager det alt for tungt, men når nogle ikke har givet lyd fra sig de sidste 11 måneder, nogle konsekvent aldrig svarer på mine beskeder, og at jeg ser beskeder jeg har sendt på facebook-vægge blive slettet uden at blive svaret på, gør kun mine tanker om, hvad fanden der er at komme hjem til værre.. Jeg var blevet advaret, så var godt klar over, at når man vælger at flytte ud af landet i lang tid, finder man ud af hvem der er rigtige venner og hvem der ikke er. Men må ærlig indrømme, der er nogle jeg er blevet rigtig skuffet over. Jeg har heldigvis nogle rigtig gode veninder, som jeg har holdt kontakten med - måske ikke hver dag, hver uge eller hver måned, det er ikke hvor ofte, som er det essentielle, det er dét, at der er en gengældt interesse i at holde et venskab ved lige på trods af, at jeg er på den anden side af atlanten.
Lige nu er det et rigtig stort ønske for mig at kunne blive herovre og studere, starte forfra og være den person jeg ønsker at være, i stedet for at komme hjem og komme ind i en gammel rolle, som er svær at komme ud af. Det ville desværre blive rigtig svært rent økonomisk, da det er rigtig dyrt at studere herovre!
Jeg tror, at det er godt for mig, at være så ærlig som muligt omkring mine følelser og tanker omkring at vende hjem til Danmark igen, at det faktisk ikke pt står min ønskeliste, så mine venner og familie ved at det (allerede nu, 10 måneder inden) er rigtig hårdt for mig bare at tænke på.
Jeg har heldigvis en sød familie og nogle fantastiske venner, som jeg ved nok skal være der for mig og hjælpe mig med at tilvænnes til at være hjemme igen - og er sikker på når jeg nærmer mig udgangen af dette år, skal jeg nok begynde og glæde mig til at se alle igen.
Jeg er begyndt at tage nogle vitaminer, som hedder Melatonin. Det er et stof hjernen udvikler selv når man kobler hjernen fra og kroppen slapper af, at tage disse piller hjælper derfor hjernen til at få endnu mere melatonin, så man mister rastløsheden og falder i søvn om aftenen. Så jeg håber, at de snart begynder at hjælpe så jeg får en bedre nattesøvn, og når dét sker er jeg sikker på, at det hele ser meget lysere ud.
Jeg har købt dette billede, så jeg hver dag kan kigge på den, muntre mig selv op og huske på, at jeg skal nyde hver sekund jeg har her og ikke tage sorgerne på forskud, for når jeg er tilbage i DK vil jeg ikke sidde og fortryde, at jeg brugte al min tid på at være trist over at jeg en dag skal hjem igen..
Jeg håber, at sol og sommer on 3 uger i Louisiana får tingene til at se meget lysere ud :)
søndag den 27. januar 2013
Where's my baby?
I går fik Jack en "Big boy-bed", jeg synes simpelthen den er så fin at jeg blev nød til at dele den med verden..
Eftersom han skulle bruge madrassen fra min seng, har jeg også fået ny dejlig stor seng, så det kunne bare ikke være bedre.. :)
Derudover så er jeg i gang med at lave hemmeligheder til Tia.. Hvad mon det er?!
Eftersom han skulle bruge madrassen fra min seng, har jeg også fået ny dejlig stor seng, så det kunne bare ikke være bedre.. :)
Derudover så er jeg i gang med at lave hemmeligheder til Tia.. Hvad mon det er?!
VM Finale..
lørdag den 19. januar 2013
Danish dynamite..
I går var den dansk-Delwerske duo samlet, dvs mig og Elsebeth.. Aftenen blev rigtig brugt på masser af røverhistorier fra de varme lande, alt for meget Say yes to the dress, BBQ Chicken pizza og selvfølgelig masser god gammeldags dansk hygge!! Så en fredag i bedre selskab skal man da lede længe efter.. :)
lørdag den 12. januar 2013
Where have you been?
Jeg undskylder på forhånd for min "wall-of-text" update, er ikke selv fan er blogs med alt for meget tekst på, jeg er selv mere hvad jeg vil kalde "billedbogs-typen", men sådan er livet nu engang når man er en doven blogger....
Okay, så siden nytår har mit liv her i Amerika simpelthen været så stressende, så har haft valgt at skrue lidt ned for min "Danmark"-aktivitet her på det seneste og koncentrere mig om de personer jeg har herovre - jeg har ikke glemt nogle af jer, men nogle gange kan det godt være ret hårdt at skulle leve to forskellige liv i to forskellige lande på samme tid, så må vælge at priotere hvor jeg vil bruge mine kræfter.
Derudover er Jack stoppet med at sove til middag, hvilket også betyder min arbejdsdag er på ca. 10 timer uden pauser nu, og derfor er min tid hvor jeg skrev blog, skypede og andre (cyber)sociale ting lidt blevet taget fra mig. Derfor har jeg stadig heller ikke fået opdateret fra da jeg var ude og snorkle ved Key West og fra vores tur til Bahamas, men mon ikke det kommer en dag?
For en uge siden, altså sidste søndag, tog jeg hjem til Amanda, hvor vi besluttede os for at gå en tur ned i Downtown Wilmington, hvilket også var mit første rigtige besøg dernede - men det var vel egentlig også på tide eftersom jeg inden længe har været her et år.... Om aftenen mødtes vi med Naemi og Miriam for aftensmad på Pizza By Elizabeths, så "USA-social" er jeg da ihvertfald. :)
Denne uge startede rigtig dejlig med en omgang shopping i mandags. Jenna påstod at mine Converse ikke var passende til snevejr, så mig og Jack blev sendt i Marshalls for at kigge efter vinterstøvler. Da jeg bare skulle have et eller andet billigt til at varme mine fødder, blev det til disse støvler for $20.
Jeg er stor fan af at shoppe sammen med Jack, for hvis jeg ser noget jeg kan lide, spørger jeg ham altid om han synes jeg skal købe det, og hans standard svar er altid "Yes", så derfor endte jeg denne gang to tasker/pung/kald-det-hvad-du-vil, som jeg overhoved ikke har brug for, men som jeg blev nød til at eje..... :)
Et engelsk kursus på et Amerikansk college eller universitet koster omkring $900, så det er fuldstændig vanvittigt, derfor gik jeg på jagt efter en billigere løsning og endte med at finde et gratis kursus i en kirke i New Castle - det er jo selvfølgelig ikke ligeså godt, som et officielt college/universitets kursus, men det er da bedre end ingenting.
Da vi (Amanda, Kathi, Naemi og jeg) kom ind i kirken og snakkede med en af lærerne, troede hun vi var der for at observere. Jeg blev ved med at påstå, at jeg altså skulle deltage, men hun kunne ikke forstå jeg skulle deltage i et kursus i English as a second Language når mit sprog jo altså var engelsk, og måtte så forklare hende at engelsk altså ikke er mit modersmål - så det gav noget af et selvtillids-boost, er jo ikke vant til at være god til engelsk, og efterhånden får jeg rigtig mange komplimenter, så det er rigtig dejligt. :) Vi kom allesammen i den Advanced English klasse, og vores lærer er rigtig venlig, så tror det bliver nogle rigtig hyggelige timer, hvor vi skal lære om hele den amerikanske kultur, -system og selvfølgelig -sprog.
I går mødtes jeg og Amanda med Jenny, en ny (tysk) au pair, som lige er flyttet hertil. Vi tog ud og spiste på Panera Bread og derefter i biografen for at se Zero Dark Thirty, hvilket er en film om hvordan man fangede Osama Bin Laden. Jeg vidste ikke en pind inden filmen om hvad der egentlig skete dengang de fandt ham, så jeg fandt filmen utrolig interessant og informativ. Jeg ved den kommer til Danmark engang i februar, og synes bestemt alle burde tage ind og se den, men forbered jer på, at det er en 2,5 times film, så sæt tid af til den og tag ikke ind og se den kl. 10.30, som vi gjorde, for så kommer i først hjem kl. 2 ;)
I dag er min 10 måneders dag med USA, så om to ugers tid har jeg været her halvdelen af tiden, jeg forstår slet ikke hvor tiden blev af?!?!
Inden jeg ser mig om sidder jeg i gode gamle Danmark igen med flere tons bagage, både rent bogstaveligt med alt for mange kufferter, med alt for meget lort i - ja, jeg ved allerede ikke hvordan jeg nogensinde skal få transporteret alle de ting jeg har samlet mig med hjem igen, men også bagage, som i rent metaforisk med alle de fantastiske oplevelser jeg har fået af at være herovre.
Kan ikke påstå andet end at denne oplevelse har gjort mig til et meget stærkere menneske, og det har givet mig så meget mere end jeg nogensinde kunne drømme om da jeg stadig sad i DK - jeg er super spændt på at se hvad resten af mit ophold kommer til at bringe :)
Okay, så siden nytår har mit liv her i Amerika simpelthen været så stressende, så har haft valgt at skrue lidt ned for min "Danmark"-aktivitet her på det seneste og koncentrere mig om de personer jeg har herovre - jeg har ikke glemt nogle af jer, men nogle gange kan det godt være ret hårdt at skulle leve to forskellige liv i to forskellige lande på samme tid, så må vælge at priotere hvor jeg vil bruge mine kræfter.
Derudover er Jack stoppet med at sove til middag, hvilket også betyder min arbejdsdag er på ca. 10 timer uden pauser nu, og derfor er min tid hvor jeg skrev blog, skypede og andre (cyber)sociale ting lidt blevet taget fra mig. Derfor har jeg stadig heller ikke fået opdateret fra da jeg var ude og snorkle ved Key West og fra vores tur til Bahamas, men mon ikke det kommer en dag?
For en uge siden, altså sidste søndag, tog jeg hjem til Amanda, hvor vi besluttede os for at gå en tur ned i Downtown Wilmington, hvilket også var mit første rigtige besøg dernede - men det var vel egentlig også på tide eftersom jeg inden længe har været her et år.... Om aftenen mødtes vi med Naemi og Miriam for aftensmad på Pizza By Elizabeths, så "USA-social" er jeg da ihvertfald. :)
Efter shopping gik vi en rigtig lang tur på stranden. Det har været super lækkert vejr denne uge, i tirsdags rundede vi endda de 20 grader, så det er blevet nydt fuldt ud.
Onsdag startede jeg i kirke. Eller skole...
Jeg har i noget tid gået med tanker om at søge ind på Engelsk når jeg kommer hjem, og da mit gymnasiegennemsnit ikke umiddelbart er godt nok til at komme ind, fortalte en studievejleder mig, at jeg ville være en god kandidat til at søge kvote 2, da jeg jo kommer til at bo herovre i knap 2 år. Derfor har jeg tænkt mig at prøve at forøge mine chancer, ved at tage forskellige engelsk kurser, mens jeg er herovre, så mit CV ser rigtig flot ud når jeg skal til at søge.Et engelsk kursus på et Amerikansk college eller universitet koster omkring $900, så det er fuldstændig vanvittigt, derfor gik jeg på jagt efter en billigere løsning og endte med at finde et gratis kursus i en kirke i New Castle - det er jo selvfølgelig ikke ligeså godt, som et officielt college/universitets kursus, men det er da bedre end ingenting.
Da vi (Amanda, Kathi, Naemi og jeg) kom ind i kirken og snakkede med en af lærerne, troede hun vi var der for at observere. Jeg blev ved med at påstå, at jeg altså skulle deltage, men hun kunne ikke forstå jeg skulle deltage i et kursus i English as a second Language når mit sprog jo altså var engelsk, og måtte så forklare hende at engelsk altså ikke er mit modersmål - så det gav noget af et selvtillids-boost, er jo ikke vant til at være god til engelsk, og efterhånden får jeg rigtig mange komplimenter, så det er rigtig dejligt. :) Vi kom allesammen i den Advanced English klasse, og vores lærer er rigtig venlig, så tror det bliver nogle rigtig hyggelige timer, hvor vi skal lære om hele den amerikanske kultur, -system og selvfølgelig -sprog.
I går mødtes jeg og Amanda med Jenny, en ny (tysk) au pair, som lige er flyttet hertil. Vi tog ud og spiste på Panera Bread og derefter i biografen for at se Zero Dark Thirty, hvilket er en film om hvordan man fangede Osama Bin Laden. Jeg vidste ikke en pind inden filmen om hvad der egentlig skete dengang de fandt ham, så jeg fandt filmen utrolig interessant og informativ. Jeg ved den kommer til Danmark engang i februar, og synes bestemt alle burde tage ind og se den, men forbered jer på, at det er en 2,5 times film, så sæt tid af til den og tag ikke ind og se den kl. 10.30, som vi gjorde, for så kommer i først hjem kl. 2 ;)
I dag er min 10 måneders dag med USA, så om to ugers tid har jeg været her halvdelen af tiden, jeg forstår slet ikke hvor tiden blev af?!?!
Inden jeg ser mig om sidder jeg i gode gamle Danmark igen med flere tons bagage, både rent bogstaveligt med alt for mange kufferter, med alt for meget lort i - ja, jeg ved allerede ikke hvordan jeg nogensinde skal få transporteret alle de ting jeg har samlet mig med hjem igen, men også bagage, som i rent metaforisk med alle de fantastiske oplevelser jeg har fået af at være herovre.
Kan ikke påstå andet end at denne oplevelse har gjort mig til et meget stærkere menneske, og det har givet mig så meget mere end jeg nogensinde kunne drømme om da jeg stadig sad i DK - jeg er super spændt på at se hvad resten af mit ophold kommer til at bringe :)
lørdag den 5. januar 2013
A life in the fast lane..
Så er vi snart på den igen, mon jeg nogensinde kommer til at vænne mig til et ganske almindelig liv i Danmark igen?
tirsdag den 1. januar 2013
Happy New Year!!!
Nytårsaften blev, som de fleste af jer på nuværende tidspunkt nok godt ved, fejret i New York.
Søndag kørte Amanda, Miriam og jeg mod Line i Ossining, GPS'en samarbejdede ikke helt - først ville den have os over Canada og derefter endte vi i Bronx, men langt om længe fandt vi vores vej.
Stakkels Miriam fik "mave-influenza" henover natten, så hun måtte blive hjemme fra New York, da vi jo ikke kunne have en der kastede op med.
Vi andre brugte det meste om mandagen på at gøre os klar, spise fancy nytårsmiddag ala Low-Ice:
og holde fotosession, da vi jo skulle have billeder af os alle i vores nytårs outfit:
Vi tog ind på Webster Hall i NYC, hvor vi skulle fejre nytåret. Der var godt nok mange mennesker, specielt utrolig mange spanske fyre der var tossede med vores blonde hår, så vi fik vores sag for. Heldigvis havde Amanda og jeg indtaget 1,5 liter hvidvin og 8 Smirnoff Ice's inden vi tog afsted, så vi kunne til nød og næppe klare presset. ;) Det var en rigtig hyggelig aften, men må indrømme at jeg godt kan mærke jeg er blevet ca. 20 år ældre siden jeg flyttede til USA, det er alt for hårdt at skulle mænge sig med de unge. ;)
Godt nytår!!!
Søndag kørte Amanda, Miriam og jeg mod Line i Ossining, GPS'en samarbejdede ikke helt - først ville den have os over Canada og derefter endte vi i Bronx, men langt om længe fandt vi vores vej.
Stakkels Miriam fik "mave-influenza" henover natten, så hun måtte blive hjemme fra New York, da vi jo ikke kunne have en der kastede op med.
Godt nytår!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)