søndag den 19. august 2012

Sunny Side of the Mountain..

Efter en lang (men god) dag i Seattle, hvor jeg stadig led af søvnunderskud + jetlag, var tempoet en del lavere resten af ugen. De fem dage jeg var afsted, er jo altså også min eneste sommerferie umiddelbart, så afslapning skulle bestemt også være en del af programmet!

Til jer der ikke ved det, og er for dovne til at åbne google maps, så er Washington den stat længst nord på vestkysten inden man rammer Canada, og derfor er det fyldt med diverse bjergkæder. Det er virkelig den smukkeste natur man kunne drømme om, og østkysten kan med deres pandekage flade land godt gå hjem og vug! 
De næste tre dage bestod derfor af bjerg-kigning, drinks, pool, Rattlesnake Lake, 2000-brikker puslespil, sol, Snoqualmie Falls, hygge, gåture, bjørnejagt, varme (op til 38 grader) og besøg i byerne: Issaquah, North Bend og Bellevue, så lidt travlt har vi da haft. :)
Søndag morgen gik turen endnu engang mod Seattle, men denne gang for at nå mit fly til Denver, CO og senere (efter en 4 times pause) mod Philadelphia. Faldt kort efter take-off i søvn i et splitsekund, men nåede heldigvis at vågne op til en helt igennem fantastiske udsigt fra flyet!!! 
 Mount Rainier, WA.
Det har været en helt igennem dejlig uge, vi har simpelthen haft det så sjovt og hygget os sammen, og ville for ingenting have været denne her oplevelse foruden! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar