tirsdag den 26. juni 2012
Movie night: That's my boy
That's my boy er den nye film med Adam Sandler, og ligesom ca. alle andre film der bliver vist i biografen, skulle denne selvfølgelig også ses!
Skulle egentlig have været inde og se den med nogle piger nede ved stranden, men da det gik op for mig, at jeg skulle arbejde næste morgen kl. 8, at filmen ville slutte ved midnat og jeg derefter ville have en halvanden times køretur foran mig, valgte jeg at se den oppe i Wilmington i stedet sammen den berømte og berygtede Tia!
Havde ikke voldsomt vilde forventninger til den, tænkte at det var en god komedie med mulighed for plat amerikansk humor - og det havde jeg egentlig også ret i! Jeg morede mig gevaldigt gennem det meste af filmen, og at Vanilla Ice (rapper, til de uvidende hoveder - mor!) havde en central rolle i filmen, gjorde bare det hele en tak bedre end jeg i forvejen syntes det var, så det var jeg ret stor fan af!
Kan du ikke lide typisk amerikanske komedie film med dårlig humor og lidt for meget under bæltestedet, skal du ikke se That's my boy!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar