Jeg er for første gang i lang tid løbet tør for ord. Jeg har absolut ingen idé om hvordan jeg skal beskrive min oplevelse til Loaded Festival i Philadelphia, så i kan få en idé om hvilken oplevelse det i virkeligheden var.
Well lad mig gøre et forsøg; først og fremmest så var synet der mødte mig, da jeg kørte på motorvejen fantastisk; Philadelphia Skyline. Jeg tror faktisk, at det vigtigste ved alle byer er deres skyline, det er noget af det mest fantastiske i verden (måske fordi det ikke findes i Danmark??). Desværre fik jeg ingen billeder af det, da jeg simpelthen havde for travlt med at beundre det - og også lidt med at holde styr på bilen!! :)
Vi parkerede bilen ca. 10 meter fra indgangen til festival området, hvilket overraskende nok kun kostede $10 for hele dagen... Da vi steg ud af bilen var det som at være med i en amerikansk film; alle hang ud på parkeringspladsen med musik i bilerne og røde plastikkopper i hånden med deres alkohol i. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle være vores chauffør hjem, da Hilde meldte sig frivilligt, så jeg fik endelig en chance for at få lidt alkohol i blodet igen.. yaaaaaaay! Så vi (jeg og Hildes søster) fik gang i vores Budweisers og hang ud på parkeringspladsen sammen med alle de andre..
Da vi kom ind på festival området var jeg allerede ved at omkomme - det var ca 30 grader og bagende sol, så det var lige før jeg troede jeg skulle dø (men jeg klarede den heldigvis)!
Vi (jeg) fik hurtig gang i noget vodka/redbull, hvilket senere skulle vise sig, at være en kæmpe fejl eftersom jeg ikke helt havde med i overvejelserne, at det faktisk er ret længe siden jeg sidst har indtaget alkohol.
Vi var dårlig nok nået ind på festivalområdet før den første fyr tilbød os at komme "to heaven" og nærmest proppede ting og sager i vores drink, og så er stilen ligesom lagt. Resten af aftenen brugte vi ca. på ikke at indtage nogle stoffer, og undvige alverdens mærkelige mennesker, der for alt i verden prøvede at sælge os nogle.. Vi klarede den heldigvis allesammen uden at blive drug-rapet eller noget i den dur, så det var jo ret fantastisk! ;)
Ej, nu skal jeg heller ikke skræmme min kære familie alt for meget! Det var en dejlig aften, og det var nok slet ikke så slemt som jeg får det til at lyde, men overdrivelse fremmer jo forståelsen ;)
Angående musikken så har jeg intet andet at sige end at: Rusko var BOMBEN!! (og også lidt Flux Pavilion).. Der var gang i bas-armen og efter at have spenderet små $100 på vodka/redbulls, så var humøret højt resten af aftenen, helt indtil kl. var midnat hvor jeg pænt var lagt hjem i min seng (ja, altså ikke fordi jeg havde drukket for meget, men altså mest fordi det sluttede kl. 23 - vi har det vildt i USA!!)
Ps. Lad ikke farmor se dette indlæg, så beordrer hun mig straks hjem, og det har jeg altså ikke tid til endnu! ;)
der er forhåbenlig ingen festival når vi skal derover. ha ha ha.
SvarSletDer er altid en fest at finde. Det handler bare om at undgå dem, hvis man ikke kan holde til det! :)
Slet