fredag den 20. april 2012

One step closer to my Driver License!

Tog i morges til DMV kontoret i Wilmington (Department of Motor Vehicles) for at tage min teoriprøve - i dag var faktisk anden gang jeg var der, men eftersom jeg sidste gang havde glemt mit visum, måtte jeg lave en ommer!
Det var godt nok noget andet end den danske teoriprøve (ihvertfald dengang jeg tog min prøve mange år tilbage), man kom ind i et rum, efter jeg allerede havde afleveret alle mine immigrations papirer osv, og der var så en masse touch skærme. Jeg blev sat ved en af skærmene og så kunne jeg ellers gå i gang, med folk rendende og snakkende omkring mig - heldigvis er jeg jo en verdenskvinde, så kunne håndtere situationen ;)

Prøven var nok stort set det samme som den danske teoriprøve; jeg fik 30 spørgsmål og skulle minimum svare rigtig på 24 af dem. Jeg havde 1 fejl, så det er en klart forbedring siden jeg tog mit kørekort tilbage i 2007! (Gud, hvor er jeg blevet gammel...)
Jeg synes, at det gode ved den amerikanske prøve var; at allerede i det øjeblik jeg svarede på spørgsmålet, fik jeg at vide om det var rigtigt eller forkert svar - så ikke noget med at sidde og blive nervøs og vente på de kaldte mit navn og skulle fortælle mig om jeg var bestået eller dumpet..

Vi prøvede at få tid til min praktiske prøve, men her i Wilmington har de først en ledig tid den 17 maj, så der er et godt stykke tid til, så vi prøver at undersøge om der er ikke skulle være kortere ventetid i Georgetown (ved Delaware Beaches) i stedet..

Så nu er jeg et skridt nærmere mit Amerikanske kørekort, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til! Så jeg kan ligge alle min visum papirer, pas osv. i skuffen, og bare bruge dét som ID fremover i min tid her i staterne..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar