søndag den 29. april 2012

Weekend in New York!

Nu er det ved at være på tide med et indlæg om min skønne weekend i New York!

Fredag:
I fredags kørte vi til New Jersey, hvor vi spiste aftensmad med hele familien.
Kl. 19.45 havde jeg en aftale i Apple Store i Palisades Mall i New York, og kl. 20 skulle jeg mødes med Line!

Heldigvis var det eneste jeg havde brug for en ny oplader, og så var min Macbook oppe og køre igen, og af en eller anden grund har den det næsten bedre end nogensinde før!
Bagefter mødtes jeg med Line, det var rigtig dejligt at se hende igen, og dele alle de nye oplevelser jeg har haft herovre sammen med hende. Vi bestemte os for at tage ind og se The Hunger Games, den var faktisk rigtig god - tror snart jeg må tage mig sammen og få læst den bog! Bagefter tog vi tilbage til Line i Ossining, NY, hvor vi fik snakket om alt og ingenting indtil kl. 2 på trods af vi skulle tidligt op næste dag!

Lørdag:
Lørdag var dagen hvor vi skulle tilbage til NYC!!!! Vi startede morgenen med morgenmad fra McDonalds(???? - ja det havde jeg aldrig hørt om før), som Lines familie havde købt til os. Hendes familie var utrolig søde og forklarede os en masse om hvad vi burde se på Manhattan, som ikke kun var turist attraktioner (de arbejder begge to dér). Omkring kl. 10 kørte vi ned til togstationen i Ossining, og så gik turen ellers mod New York City endnu engang! Vi fik set en masse af de ting, som vi ikke fik set sidste gang vi var der bl.a. WTC Memorial, Ripleys Believe it or not-museum og Wallstreet, derudover fik vi prøvet NYC's subway, hvilket egentlig var ret nemt at finde rundt i!
Vi havde begge to vores debut på en ægte amerikansk Diner, det var nu meget sjovt, som at være med i en amerikansk film ;) Vi endte vores dag på Time Square, hvor vi spiste aftensmad på Fridays, og nød endnu engang den helt ubeskrivelige stemning der er. Omkring kl. 22 gik turen tilbage til Ossining, så det var en dejlig lang dag i den fantastiske by!
               Grand Central terminal Manhattan.          Første besøg på en Diner.
 
                               Footprint af WTC sydtårnet.        Foran WTC "fodspor" med 
                                                                                                 det nye WTC i baggrunden.
                                          Wall Street                        Ripleys - Believe it or Not museum.
 Times Square - slutningen af en god dag!

Søndag:
I dag sov vi længe, og det trængte vi til!!! Da vi vågnede og kom i tøjet havde Lines familie lavet "banana/chocolate-chip wafles" til os, de er simpelthen næææææææsten ligeså søde som min egen familie her ;) Derefter tog vi igen til Palisades Mall, hvor vi fik shoppet godt. Jeg købte et par Jeans (ja, jeg lyver sgu ikke) og en blazer, så som i nok kan høre er jeg godt i gang med at udvide min horisont ;) Da kl. var ved at være 15 blev jeg samlet op og så gik turen tilbage mod NJ og derefter til Delaware...
 Frokost på SaladWorks, Palisades Mall, NY.

Så alt i alt har det været den skønneste weekend i lang tid. Var dejligt at se Line igen, og skønt at møde hendes søde familie! Heldigvis har jeg åbenbart givet et godt indtryk, for de har ihvertfald sagt at jeg er velkommen til hver en tid, så det er jo bare dejligt ;)

fredag den 27. april 2012

NHL Night..

Her til aften har jeg set NHL - Stanley Cup (hockey) og her i huset holder vi med NJ Devils!
Uden nogen som helst forstand på hockey kan jeg sige, at det var en utrolig spændende kamp mellem NJ Devils og Florida Panthers. The Devils førte 2-0, men da vi nærmede os afslutningen på tredje og sidste periode havde Panthers udlignet til 2-2, og derfor måtte der tillægges overtid. Da første omgang overtid var overstået var slut og vi stadig ikke havde fået en afgørelse var klokken omkring midnat (kampen startede kl. 19.30!), så derfor besluttede jeg mig for at gå i seng, da jeg skulle tidlig op i dag!
En lille halv time efter hørte jeg et brøl bede fra tv stuen, så mon ikke Devils endte med at vinde?? :)

Derudover har det været en sorgens dag - min macbook er død! :(
Tror nu mest bare det er opladeren, som er kaput, men ved at jeg anyway bør få et nyt batteri. Derfor har jeg i aften en tid hos Apple Store, Palisades Mall, NY, hvor de skal kigge på den!

Indenfor de næste 10 min. er jeg forresten på vej mod NJ, og senere NY + Line! :D

onsdag den 25. april 2012

Holy cow...

Har i dag rundet 3000 views på min blog! Hold da helt op, regnede slet ikke så mange fulgte med!! I er så søde.... :)

Bevis på min påstand ;)

tirsdag den 24. april 2012

Movie night: The lucky one..

I går var jeg i biografen, hvilket i nok efterhånden har luret, er noget vi gør os meget i herovre! Jeg var inde og se The Lucky One sammen med Hilde, og må indrømme at jeg har fået et lille crush på Zac Efron efter i går, hvilket jeg aldrig havde troet ville ske.
Det er en typisk amerikansk kærlighedshistorie synes jeg, men det gjorde den skam ikke dårlig - den var skam hyggelig. :)

I dag har jeg været til zumba. Af en eller anden grund synes jeg at det var en del anderledes end zumba i Danmark, men det var stadig godt og jeg fik da pulsen op. Bagefter tog jeg først en tur på løbebåndet, og bagefter udnyttede de gratis solarie faciliteter i centeret, så jeg kan få noget det minder om en tan, hvilket bestemt ikke hjalp på nogen måde, er stadig ligeså bleg! ;)

Er ved at få mine aftaler med Line på plads i weekenden, hvor vi skal til NYC!!!! Jeg glæder mig, som et barn juleaften til at skulle både se Line og NYC endnu engang.. :)

søndag den 22. april 2012

Sunday clears away the rust of the whole week!

I går (lørdag) havde jeg en aftale med Tia - den eneste anden dansker jeg kender til i Delaware, derfor blev jeg i Wilmington, mens resten tog til Milton. Vi mødtes ved Hagley Museum i Wilmington, som er DuPont familiens forhenværende residens, og hvis i ikke ved hvem DuPont er, så gør det slet ikke noget for det gjorde jeg heller ikke før i går, men de fabrikerede åbenbart krudt (og en masse andre ting i tidens løb) og ejede et kæmpe område af Wilmington! Det eneste jeg kunne genkende var deres logo, som jeg et sted dybt inde i min hukommelse føler, at jeg har set før ;)

Det var hyggeligt med noget dansk selskab, som er næsten det første danske selskab jeg har haft, siden jeg ankom til Delaware for lidt over 5 uger siden. 
Billede fra udendørs del af Hagley Museum
Nå ja, forresten fik jeg danske pandekager i går. MUMS!

I dag har jeg haft mit første au pair møde med gruppen i Rehoboth, vi havde en Yoga time i det lokale fitness center, hvilket jeg ikke følte særlig sindsoprivende, men fik dog meldt mig ind i centeret, så jeg endelig kan begynde og lave lidt motion igen. Derfor fejrer jeg min indmeldelse med "sund søndag" og fik lavet en lækker frokost bestående af salat efter en omgang pandekager i går! 

Jeg ved ikke hvad der er sket, men nyder rent faktisk min daglige frokost bestående af salat, selvom jeg aldrig har været den store fan er salat førhen, da jeg altid har syntes det er smagsløst og kedeligt! 
Min daglige salat er faktisk det eneste sunde tiltag jeg har gjort herovre, men af en eller anden grund har jeg ikke gjort andet end at tabe mig næsten hver uge efter at jeg er "flyttet" til USA, tro det eller ej - jeg føler dog selv at jeg snacker den mere end jeg burde...... Nu må vi se om det bliver ved med at gå i denne her retning, men så længe det ihvertfald ikke går i den modsatte, så er jeg nogenlunde tilfreds (specielt med alle de mange fristelser herovre!).


Resten af søndagen vil jeg bruge indenfor, eftersom vi har rimelig voldsomt regnvejr. Måske burde jeg få lavet videre i min scrapbook?

P.s. Jeg og Hilde har i dag købt billetter til Loaded Festival i Philadelphia den 12. maj!!!!!! :D

Kærlighed fra USA ♥

fredag den 20. april 2012

Todays pictures!

Har egentlig intet klogt at fortælle, men fik bare lyst til at vise nyeste fund + andre billeder frem.. :)
      Fandt den sødeste dåse(?) i Michaels.           Så blev jeg en del af Converse klubben!
(Har bare ikke helt besluttet mig for hvad 
        den kan bruges til endnu??)
 
Pink er åbenbart dagens tema i Wilmington :)

One step closer to my Driver License!

Tog i morges til DMV kontoret i Wilmington (Department of Motor Vehicles) for at tage min teoriprøve - i dag var faktisk anden gang jeg var der, men eftersom jeg sidste gang havde glemt mit visum, måtte jeg lave en ommer!
Det var godt nok noget andet end den danske teoriprøve (ihvertfald dengang jeg tog min prøve mange år tilbage), man kom ind i et rum, efter jeg allerede havde afleveret alle mine immigrations papirer osv, og der var så en masse touch skærme. Jeg blev sat ved en af skærmene og så kunne jeg ellers gå i gang, med folk rendende og snakkende omkring mig - heldigvis er jeg jo en verdenskvinde, så kunne håndtere situationen ;)

Prøven var nok stort set det samme som den danske teoriprøve; jeg fik 30 spørgsmål og skulle minimum svare rigtig på 24 af dem. Jeg havde 1 fejl, så det er en klart forbedring siden jeg tog mit kørekort tilbage i 2007! (Gud, hvor er jeg blevet gammel...)
Jeg synes, at det gode ved den amerikanske prøve var; at allerede i det øjeblik jeg svarede på spørgsmålet, fik jeg at vide om det var rigtigt eller forkert svar - så ikke noget med at sidde og blive nervøs og vente på de kaldte mit navn og skulle fortælle mig om jeg var bestået eller dumpet..

Vi prøvede at få tid til min praktiske prøve, men her i Wilmington har de først en ledig tid den 17 maj, så der er et godt stykke tid til, så vi prøver at undersøge om der er ikke skulle være kortere ventetid i Georgetown (ved Delaware Beaches) i stedet..

Så nu er jeg et skridt nærmere mit Amerikanske kørekort, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til! Så jeg kan ligge alle min visum papirer, pas osv. i skuffen, og bare bruge dét som ID fremover i min tid her i staterne..

onsdag den 18. april 2012

Movie night: Titanic 3D..

Sarah spurgte mig den anden dag om jeg ikke ville med i biografen og se Titanic 3D, og selvom jeg ikke er den store 3D-fan, da jeg mest af alt bare bliver træt i øjnene og får ondt i hovedet, takkede jeg ja, da det jo aldrig skader at komme lidt ud!
Hvordan kunne jeg dog have glemt, hvor fantastisk en film Titanic er???? Det var lige før jeg fik knebet en lille tåre ud ;) Og det var slet ikke så slemt med 3D, jeg led hverken af ondt i øjne eller hoved efterfølgende!

Derudover har jeg for første gang smagt popcorn med smør, og det er virkelig lige så klamt som det lyder! De er fedtede, klistrede og er generelt bare virkelig synd for popcornene at udsætte dem for sådan et hærværk, så det må vi bestemt kalde for en engangsforestilling :P

Som en sidste lille bemærkning for denne gang vil jeg bare lige indskyde, at vi så det mest mærkelige skilt på biografens toiletter, men det er nok endnu engang bare "typisk USA". Jeg indsætter et billede af det, når jeg får det af Sarah! :)

tirsdag den 17. april 2012

Summertime in Delaware..

De sidste 3-4 dage har det godt nok været sommer! Vi har haft op til 31 grader, og selv i går aftes da solen var gået ned havde vi stadig 27 grader, SÅ lækkert! :) Har brugt det meste af min tid udenfor, så jeg kunne få lidt sommerfarve og ikke være en bleg dansker længere, lidt har det da hjulpet.. I morgen slutter det desværre med sommer igen, og vi må nøjes med regnvejr og 16 grader..


I dag har jeg brugt en del tid på at få lidt af Danmark her til USA.. Jeg var i Walmart og få printet omkring 85 billeder ud, som jeg så ville have op på væggen i både Milton og Wilmington. Det var et større puslespil end jeg regnede med at få det til at se pænt ud og få antallet og størrelserne til at passe, men jeg synes nu, at jeg er sluppet rigtig godt fra det, og er yderst tilfreds med resultatet! - nu hænger det hele så bare lidt skævt i stedet, men det er en mindre detalje :)

Resultatet i Milton..
Resultaterne i Wilmington :)

lørdag den 14. april 2012

International Ball at the Naval Academy Annapolis!

Sammen med Hilde, Bruna og Anna har jeg brugt min lørdag aften på Naval Akademiet i Annapolis, hvor de afholdte deres årlige internationale Ball. Fornemt var det med massere gallakjoler, uniformer og Amerikanske pindemadder.. :)

 Billeder lånt af Bruna Mesquita.


torsdag den 12. april 2012

One month anniversary!

I dag har jeg haft et månedsdag med skønne USA! Kan slet ikke fatte jeg allerede har været afsted EN MÅNED, det her år kommer til at gå mega hurtigt jo!!! Jeg elsker at være her, og det er virkelig den bedste beslutning jeg har taget nogensinde i mit liv :)

Dagen har jeg brugt i Baltimore på National Aquarium, hvilket på ingen måde kan sammelignes med Danmarks Akvarium - alt er jo større og vildere i USA. ;) Jeg fik set de vildeste hajer, den største havskildpadde + en masse små, voldsomme fisk jeg ikke engang aner hvad er, søheste, kæmpe rokker osv osv osv og sidst men ikke mindst fik jeg set nuttede delfiner!!!

Her til aften var jeg på en italiensk restaurant, som hedder Olive Garden i Talleyville, Delaware.  Her var jeg sammen med tre piger fra Wilmington området; Janina (Tyskland), Julia (Østrig) og Sarah (Finland). Det var rigtig hyggeligt og vi fik snakket en masse, så det kunne ikke være bedre.. :)
Og tro det eller ej, jeg farede næsten ikke vild denne gang, jeg kom kun liiiige til at glemme at dreje en enkelt gang, så jeg måtte vende om, men det kan jo ske for selv den bedste! :P

Så dagen i dag har absolut endnu engang, været en af de dage, som gør mit liv i USA det hele værd :)
 Udpluk af billeder fra Baltimore Harborplace.

Nogle af de ting vi så i National Aquarium.. 

søndag den 8. april 2012

Happy Easter & Happy hour...

Så har jeg prøvet en rigtig amerikansk påske! Vi startede morgenen med, at tage på "ægge-jagt" sammen med to andre familier, derefter tog vi allesammen ud og fik påske-brunch på en af de andres restaurant her i Rehoboth. Det var rigtig hyggeligt, og mindede mest af alt om den danske påske! :)

Efter brunch havde jeg brug for at komme lidt ud, så derfor tog jeg til Rehoboth. Jeg købte mig en sodavand, og sad på en bænk på Rehoboth Beach Boardwalk og læste i min bog en times tid. Det var rigtig skønt vejr, og jeg kan virkelig mærke både på vejret og mit sind, at nu er det virkelig snart sommer - og jeg elsker det! :)
Rehoboth Beach - billedet snyder, vejret var altså helt fantastisk!

Her til aften mødtes jeg med Bruna og Annie, vi tog til Happy Hour på den lokale sushi restaurant Saketumi. Happy Hour på en sushi restaurant indebærer at alt drikkelse + sushi var til halv pris, så jeg fik 2 ruller sushi og et glas hvidvin til §12,50, hvilket svarer til omkring 70 kr, så det var jo jævnt billigt - og det smagte GODT! :)

Efter maden bestemte vi os for at tage i biografen og se den berømte The Hunger Games, men eftersom den først gik kl. 21.40, valgte vi i stedet at se 21 Jump Street. Den var rigtig god og sjov, så den kan kun anbefales (- nok ikke noget for jer mor og far :P).

Det har været en rigtig god og fantastisk dag.. Sådan en dag som i dag minder mig om, hvorfor jeg valgte at tage til USA i første omgang - det her er virkelig livet!!

Glædelig påske allesammen, håber i har nydt den ligeså meget som mig!

                                        Mig og Bruna                              Mig, Bruna og Annie på Sakatumi. 

lørdag den 7. april 2012

Scrapbooking..

Jeg blev så inspireret af nogle af de andre piger, at jeg simpelthen er begyndt at lave en scrapbook! Min mening er så, at samle alle mine oplevelser i løbet af mit år i denne bog.
Det tog mig noget tid, fra jeg fik ideen i hovedet, til at jeg egentlig gik i gang - det virkede så uoverskueligt, men jeg måtte bare huske på, at jeg vil blive rigtig glad for den, når jeg kommer hjem igen, så jeg har alle mine minder samlet et sted.

I starten af ugen var jeg derfor i Michaels (en "art and craft" butik), hvor man simpelthen kan få ALT til denne anledning, og jeg har fået brugt en mindre formue allerede. Nu hvor jeg er gået i gang med alle forberedelserne, synes jeg faktisk det er ret hyggeligt, og jeg har brugt en del timer i Michaels allerede ;) Her til aften gik jeg så for alvor i gang med at scrapbooke, og når man tænker på at jeg er "førstegangs scrapbooker", så er jeg faktisk rigtig tilfreds med resultatet! Nu håber jeg bare, at jeg kan styre mig, og ikke ender med at have 20 bøger, som jeg ikke kan have med hjem til DK igen :D
Scrapbooking'en er hermed i gang!

Dagen i dag har jeg brugt i Rehoboth sammen med Jessica, vi sad et par timer på stranden og nød det gode vejr, inden vi fandt vores vej til butikkerne, MEN jeg købte slet ikke noget!!! - altså udover at jeg var i Walmart tidligere og købte en ny ansigtscreme, print af billeder til scrapbook, deodorant og vådservietter, men det tæller ikke :)

Sommerhygge på Rehoboth Beach, Delaware

torsdag den 5. april 2012

Lost in the forrest..

I dag var jeg med til noget undervisning om ænder, og vi så nogle vildt nuttede ænder, der kunne seje tricks, og til sidst måtte vi ae dem - ved ikke hvem af os der fik mest ud af det ;) Efter undervisningen tog vi på andejagt i naturen - og hvor jeg nyder, at det er blevet forår!!

Jeg elsker mit job ;)

Hen af eftermiddagen valgte jeg at tage til Christiana Mall i Newark - Stine, du vil elske det!!! :P 
Jeg startede i Target, hvor jeg fandt mig en skjorte og en kjole til billige penge. Derefter tog jeg i Barnes & Nobles (boghandler), da jeg havde brug for nogle nye bøger - jeg skulle ALDRIG været gået derind!! Det er den største boghandler jeg nogensinde har set, jeg endte med at være der en time eller to, og købte tre bøger og verdens flotteste kalender.. :) 
Jeg nåede ikke at se så meget andet, eftersom jeg skulle mødes med to piger (Emelie og Johanna) på T.G.I. Friday et sted i Pennsylvania og spise aftensmad med dem. På vejen derud farede jeg vild, men på mystisk vis endte jeg pludselig det rigtige sted - kun et kvarter forsinket! På hjemturen skete sjovt nok præcis det samme, og jeg farede godt og grundig vild i en eller anden skov (om jeg befandt mig i Pennsylvania eller Delaware er stadig uvist), men endnu engang endte jeg pludselig det rigtige sted, og jeg kunne genkende flere steder i Wilmington, så jeg kunne komme hjem.. Kan kun sige at jeg GLÆDER mig til at få en GPS om to ugers tid! ;)
Barnes & Nobles' sortiment af danskhed :)

mandag den 2. april 2012

Girls night out, Washington DC and birthday..

Der er sket så meget de sidste 3 dage, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte!?

Lørdag eftermiddag ankom jeg hos Lidka i Bethesda, MD, efter en længere køretur fra Milton, DE. Lidka var så sød og havde købt nogle virkelig lækre fødselsdags cupcakes til mig fra Georgetown Cupcakes.
Om aftenen tog vi over til en af hendes veninder, og senere tog vi 4 piger ud i Bethesdas natteliv - det var en rigtig hyggeligt aften var rart endelig at komme ud og lege ung igen! :)
Cupcakes, som nææææsten målte sig med mine hjemmelavede ;)

Søndag (min fødselsdag!!!!) var weekendens højdepunkt for mit vedkommende; sightseeing i Washington DC.
Vi (mig, Lidka og Gosia - polsk pige fra DC) tog metroen fra Bethesda til Washington DC, hvilket kun tog små 20 minutter, og da vi kom op fra metrostationen, kom vi nærmest direkte op foran Det Hvide Hus, hvor vi også mødtes med Olivia fra skolen i NY. Vi havde været der i mindre end 2 minutter, og pludselig kommer der et helt optog gående, som beklagede sig over hvor hårdt de har det under Obamas styre (men hvad jeg har hørt, så er det vidst hverdagskost foran Det Hvide Hus). :) Olivia fortalte os, at 10 minutter inden vi var kommet, havde de spærret området af for andre biler osv, fordi Obama skulle hjem til sin ydmyge bolig, og han havde kørt forbi i en af sine smarte biler!

Bagefter fortsatte sightseeing'en og vi bevægede os over mod National Mall, som er et kæmpe græsareal, som bl.a. indeholder World War II Memorial, Washington Monument, Lincoln Memorial og U.S. Capitol. Vi fik vadet rundt fra det ene til det andet, som alle andre ægte turister, så det kunne jo simpelthen ikke være bedre. Desværre var tiden derefter ved at slippe op, og vi måtte derfor tage metroen tilbage til Bethesda, hvor jeg blev samlet op af Hilde, og vi kørte hjem til Milton.

Kan allerede på stående fod afsløre, at dette ikke bliver min sidste gang i DC! :)
Washington DC billedbog..

Da jeg kom hjem fra DC, lå der en gave til mig på min seng; et gavekort til outletcentret på $75 - jeg bliver jo simpelthen forkælet! I dag har der så været fødselsdagskage til mig, en 3 lags peanutbutter fødselsdags kage. Nom nom nom!! Aldrig før har min fødselsdags varet 3 dage, men jeg kunne da godt vænne mig til det ;)
Fødselsdags kage!