onsdag den 28. august 2013

Life is love..

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg udemærket er klar over jeg er bagud med bloggen, der er jeg ved ikke hvor mange indlæg gemt under kladder, der bare venter på at blive skrevet.

Jeg har både mine dage + hoved fyldt med en masse andre ting end blog. Jeg har alle mine dage fuldt booket, og hvis det ikke skulle være nok har jeg de sidste 3 ugers tid trænet 6 gange om ugen i 1.5-2 timer hver dag - så bliver så fit kan i tro. :)

You is kind. You is smart. You is important. - The Help

Livet har alle sine bump på vejen; har haft et par nedture og har haft stødt på et par mindre glædelige oplevelser på det sidste, men jeg ved at alting er ikke værre end hvad jeg selv gør det til, så prøver at fokusere på alt det gode og positive i mit liv.
Jeg er blevet stærk, virkelig stærk de sidste 1.5 år, og det er egentlig først når jeg støder på nogle af de bump, at jeg virkelig selv forstår hvor meget jeg har udviklet mig og hvor skudsikker jeg egentlig er blevet. Jeg er utrolig selvsikker i alt hvad jeg siger og gør, min selvtillid er bedre end den sikkert har været nogensinde, jeg stoler for første gang virkelig på min egen dømmekraft, og vigtigst af alt er jeg bare så skide stolt af mig selv!!

Det er rigtig svært for mig at acceptere at min amerikanske drøm er ved at nærme sig en ende, der er ikke efterhånden ikke længe til. Jeg glæder mig til at se min familie og mine venner, men ville bare hellere importere dem allesammen herover i stedet for, hvis det bare havde været en valgmulighed. Jeg nyder hvert øjeblik af min sidste tid her, og jeg kan med sikkerhed sige at jeg har ingenting at fortryde når jeg kommer hjem.

Jeg har så mange gode kvaliteter og erfaringer jeg tager med mig i bagagen når mit eventyr her slutter, og jeg prøver at holde fokus på alle de spændende ting der skal ske i fremtiden.

Det her er bestemt ikke en klagesang, tværtimod - jeg er så utrolig glad for mit liv og for den person jeg er i dag!

lørdag den 10. august 2013

Cinderella..

Jeg mødtes med Line, hendes bror (Morten) og hans kæreste (Stinna) lørdag eftermiddag i NYC så jeg kunne spendere dagen med dem. 


Vi havde besluttet os for at tage ind og se et broadway show da ingen af os har prøvet det før. På Timessquare kan man købe nedsatte billetter, hvis man er heldig og hurtig, så vi stod i kø en times tid og var så heldig at få billetter til Cinderella (askepot) om aftenen.
Vi brugte dagen på lidt sightseeing omkring Timessquare da det er Stinnas første gang i New York, så hun fik set den store M&M butik og Toys r Us som begge dele næsten er seværdigheder i sig selv, derudover blev det selvfølgelig også shoppet lidt. 


Endelig blev det tid til broadway showet som vi alle var rigtig spændte på. Vi havde forinden lige været tilbage og skifte tøj og tage ud og spise aftensmad. 


Man må egentlig ikke tage billeder inde til et broadway show, men vi snød og tog et par stykker inden showet gik i gang, det kan vel ikke skade nogle.. ;)


Inden turen gik tilbage til lejligheden vi sov i, gik turen lige forbi Timessquare ved mørkets frembringe, det kan man aldrig blive træt af (ja, vi havde fået lov til at låne en lejlighed på Lexington ave og 49st, så det var rigtig dejligt!). 


- tjek lige min seje panorama effekt en iPhone 5 kan lave, så sejt! ;)

fredag den 9. august 2013

Goodbye my friend..

Så er det tid til min eneste danske buddy i Delaware vender snuden hjemad. Det er lidt mærkeligt efterhånden at alle dem der kom efter mig nu tager hjem før mig, føles som om, at jeg bare er hende tossen der aldrig kommer videre ;) Heldigvis har jeg Amanda helt indtil jeg skal hjem, da hun har forlænget indtil Maj!

Elsebeth havde inviteret på aftensmad og fro-yo, så vi havde en rigtig hyggelig aften, men det der med at sige farvel er altså stadig ikke mig. Man vænner sig lidt til at alle ens venner her er på lånt tid - det lyder lidt barsk at det kan blive en vane, men man bliver nød til lidt at beskytte sig selv. Men når det er dem der har været en nærmest er det selvfølgelig endnu mindre sjovt. 

Heldigvis er Danmark ikke så stort, og vi har allerede planer om at ses når vi begge er tilbage, og har jo både Tia, Line og Elsebeth jeg skal besøge i Jylland, så må tage på rundrejse :) 


søndag den 4. august 2013

Just-in time!

Fredag kom Line på besøg, hele den lange vej fra Ossining, og skulle spendere weekenden i skønne Dela-where?!

Eftersom jeg jo havde haft et blast da jeg så Justin Bieber i Philly for et par uger siden, besluttede vi os for at det skulle Line da ikke gå glip af, så jeg meldte mig frivilligt til at tage til Washington, D.C. og se the Biebs (det var jo ikke fordi jeg ville, men blev jo nøøøøød til det). Så ja, det skete - igen, jeg tog til en Justin Bieber koncert, men jeg er ligeglad, jeg havde endnu engang den fedeste oplevelse :)

Vi købte nogle spontan-billetter på stubhub, og vi var simpelthen så heldige at få billetter nede på gulvet denne gang. Vi betalte endda halv pris af hvad vi gjorde til Philadelphia-showet, derfor havde vi ikke nogle vilde forventninger af pladserne, men sådan var det jo.
Fredag blev derfor brugt i mallet, så vi kunne shoppe nye outfits til koncerten (så havde vi ihvertfald en undskyldning for at shoppe), og fik da også brugt hele min løn, så det var skønt!

Vi ankom til Washington, D.C. lørdag ved en 18-tiden, så vi blev lukket direkte ind i arenaen (som forresten lå midt i downtown DC, så i kan forestille jer hvor dejligt det var at være bilist, når Justin Bieber var i byen..). Vi fandt vores pladser, og til vores store overraskelse havde vi vanvittig gode pladser. Vi var ca midt for scenen, ca 10-15 rækker væk fra det podie der gik ud fra scenen, så vi kunne ikke få armene ned, så jeg blev jo også nød til at skype/snapchat/facetime med alle mine mange Justin Bieber-tossede venner (Tia og Tascha), så de kunne dele min glæde over vores pladser! :)
Det er podiet man kan se i højre-øvre hjørne

Ligesom sidste gang havde han et par opvarmnings bands med, først Cody Simpson, som efterhånden også er ved at være et stort teenagenavn, og igen Hot Chelle Rae.






Jeg gider egentlig ikke forklare særlig meget om showet eftersom jeg bare ville gentage mig selv fra sidste gang - det er jo det samme show, så vil egentlig bare uploade en håndfuld billeder i stedet.

Det eneste jeg vil nævne, som jeg ikke nævnte ved Philadelphia-showet er; at under koncerten kommer der en kran-ting frem fra gulvet af (ja, jeg forstår heller ikke hvor den pludselig kom fra). Eftersom vi jo havde gulvbilletter fløj Justin Bieber rundt ovenover os, og når kranen bevægede sig rundt kan i tro der blev skreget og hujet det sted kranen vendte. Mine billeder her er taget uden zoom-effekt, så i kan selv fornemme hvor tæt det var på os.


Desværre er en del af mine billeder da lyset genspejlede sig i ham, men man kan da fornemme at jeg var der :)
Showet startede med han kom "flyvende ind" på scenen
Endnu engang havde jeg en helt fantastisk oplevelse, og jeg vil ærlig indrømme, at hvis jeg får muligheden for at tage til en Justin Bieber koncert igen, så ville jeg 100 % gøre det - han leverer en brag af et show, og hans abs er heller ikke til at kimse af :)