onsdag den 26. oktober 2011

Welcome to the Jungle..

Mit navn er Louise Andkjær, jeg er 22 år og bor pt i Bagsværd, København i min fine lille 1-værelses lejlighed.
Jeg tilmeldte mig i August til et informationsmøde hos Cultural Care angående at blive au pair i USA, hvilket jeg, som du nok har regnet ud, derefter valgte at ansøge om at blive. Jeg har udfyldt alle nødvendige papirer og har på nuværende tidspunkt fået godkendt min ansøgning, så venter bare på at finde den rette familie at bo hos.

Jeg har derfor valgt at starte en blog, som er ment så min familie og mine venner kan følge med hvad jeg i fremtiden kommer til at rende rundt og lave mens jeg (forhåbentlig) er afsted. Derudover så håber jeg også andre der vælger at tage afsted vil kunne bruge den til en livline, da jeg selv får utrolig meget ud af at læse andres blog.
Det skal lige siges, at jeg ikke er blogger, så hvis det er noget rod og jeg ikke overholder "blog-retningslinjerne", så er det helt okay, forhåbentlig bliver jeg bedre med tiden!!

Jeg vil hellere end gerne hjælpe andre, der står eller i fremtiden kommer til at stå i samme situation som mig selv, så tøv ikke hvis du har nogle spørgsmål.
Så hvis nogle skal have nogle spørgsmål, ris, ros, beklagelser osv. skal i være velkommen til at kontakte mig enten på min facebook, Louise Andkjær, eller på min e-mail, louiseah@hotmail.com.

Tak fordi du læser min blog, enjoy!